Hjemrejsen

Vi pakkede vores kufferter og forlod hotellet klokken 11 torsdag morgen. 

Vores bus kørte os direkte til Skopje, hvor vi nåede at se den tyrkiske del af byen, som var præget af smykkebutikker og små gader. 

Straks derefter havde vi et helt fantastisk møde med den danske diplomat Peter Sørensen, som er EU-ambassadør, og den mest travle mand, i Makedonien. Han havde sat 30-45 minutter af til vores møde med ham, men det endte alligevel med at tage over en time, så vi var langt over tilfredse!

Efter mødet, blev vi kørt ud til en gammel romersk ruin, som arkæologer først nu er begyndt at grave frem. Der fik vi en rundvisning på engelsk, i det der viste sig at være en hel by både med kirke, værelser, mande-bade og kvinde-bade.

Det var ved at blive aften, så vi blev kørt tilbage til Skopje, hvor vi spiste på en lille tyrkisk restaurant. Vi gik derfra ved elleve tiden, for at blive kørt til busholdepladsen, så vi kunne sove et par timer i bussen, inden den egentlige rejse begyndte.

Bussen kørte mod lufthavnen, og vi ankom ved halv fire tiden om natten. Vi var alle møgtrætte, men fik mast os ind i det første fly, som fløj os til Budapest.

I Budapest havde vi en time til at spise noget morgenmad og finde det næste fly. Det gik godt, og vi fløj så vi ramte tyskland ved ni tiden.

Allerede halv elleve sad vi på en lækker cafe, klar til at spise tidligt frokost. 
Klokken tre kørte bussen fra Berlin til København, og vi var fremme lidt i elleve, fredag aften. 

Hjemrejsen tog halvandet døgn, så nu er vi alle helt smadrede, men jeg er sikker på at alle alligevel synes, at det var det hele værd. 


Katrine P


Inden for de næste par uger, vil der komme flere opdateringer her på bloggen. Deriblandt en film, nogle lydklip og nogle meget interessante interviews.

Afslutning i Halle, begyndelse i Makedonien

Nu har vi forladt Halle, som var over vores forventninger. Vi gik byen tynd med vores tyske udvekslingsklasse, der hver holdt et velforberedt foredrag ved historiske og betydningsfylde bygninger og pladser i Halle. Vi oplevede byen som en del af de lokale, bla. mødestedet Häendel, Häendel, en kendt tysk komponist, står som en statue som ligger centralt i byen omgivet af sporvogne, lokale spisesteder, markedsplads og tysk hygge. Alle danske elever blev taget godt imod og blev hentet på Halle Bahnhof søndag aften. Udover rundvisning i Halle var vi en dag del af tysk folkeskole undervisning, volleyballturnering, picnic med grillet pølser og en hyggelig afslutning torsdag aften med tysk ”ta' selv bord”. Vi vågnede alle trætte op fredag morgen ved 4-tiden for at drage mod Halle Bahnhof hvor vi skulle mødes for at tage videre til Makedonien.

Her sidder vi nu. Kontrasten mellem Tyskland og Makedonien er i hvert fald til at få øje på, både kulturelt og udseende mæssigt. Vi er enormt overraskede. Nu kan vi endelig sætte øjne, ører og næse på alt det vi har snakket og forberedt os på gennem hele året. Allerede da vi trådte ud af flyet i Skopje, Makedoniens hovedstad, mødte der os nye indtryk der var enorme. Vi blev blandt andet udspurgt om spionage og hvad vi havde at gøre i Makedonien. Ingen forstår hvorfor en skoleklasse fra Danmark vil besøge lige netop deres land.

Lige fra første øjeblik vi trådte ind på hotellet var der service og butlere til at hjælpe og servicere os. Efter den lange rejse kunne vi endelig slappe af og nyde de lækre hotelværelser. Vi vågnede og var en del overraskede da en nasal stemme skar gennem vores øre. Til vores overraskelse var det lyden fra den lokale moske der kaldte til morgenbøn. Sikke en stemning! Islam er den tredje mest udbredte trosretning i Makedonien.

Dagen i dag er gået med vandring i de Makedonske bjerge bag hotellet. Luften var tynd, og fra en bjergtop kunne vi skimte bjergene på den anden side af grænsen. Nemlig bjergene i Kosovo. Det var en vild naturoplevelse.

I morgen sætter vi kursen mod Shutka, romalejren udenfor Skopje. Det bliver utroligt spændende. Der skal vi uddele de gaver vi samlede ind før rejsen, snakke med en partileder og ellers opleve det eneste sted på jorden hvor romaerne styrer selv.

Tænkt og skrevet af: Laura Ros, Carla og Laura Ras.