Om os

vi er 10. årgang fra Den alternative Skole, som har sat sig for at arbejde med minoriteter og mindretal i Europa. Her er en levende rejseblog, der løbende vil blive opdateret med alt lige fra film, billeder, radiooptagelser og oplevelser fra vores ture. VELBEKOMME!

onsdag den 4. maj 2011

Et Romahjem

Sigøjnere stjæler som ravne og de har ingen penge! Det er den typiske tanke om romaer. De romaer man ser i Danmark går rundt med små babyer og tigger om penge, eller sidder med kaffekopper og ser sørgelige ud og snakker til en på et sprog man ikke forstår. Nogen får medlidenhed med dem, andre føler afsky og synes de burde tage sig et arbejde. 

Jeg syntes det var meget anderledes i Shutka. Selvfølgelig holdt jeg ekstra godt øje med mine ting og havde ingen penge i tasken osv. men efter ca en halv time i hælene på en dame fra Ambrella der viste os rundt følte jeg mig nogenlunde sikker og brugte i stedet min energi på at komme lidt i kontakt med dem af romaerne der var friske på at vise deres hjem og hilse på os.

En pige på 14 år kom og spurgte mig på engelsk om jeg ikke ville komme ind og se deres hjem og jeg sagde selvfølgelig ja. Jeg havde forestillet mig et tomt og faldefærdigt sted for sådan så det ud til at være udefra. men da jeg kommer ind ser jeg et tv der står tændt, et køleskab, gulvtæppe, en lækker sofa og andet. En af de børn der bor der hiver fat i mig og trækker mig ind på hans værelse. Jeg fik kun et kort glimt fordi vi skulle videre men hvad jeg så lignede et normalt dansk børneværelse med spiderman sengetøj og legetøj på gulvet.
Dem der ikke havde så meget ville ikke vise frem og ville ikke have at vi fotograferede mens dem der som den første familie havde meget, ligefrem hev i os fordi vi skulle komme ind og se hvad de havde.   

Da vi gik videre kiggede jeg lidt ind af dørene og vinduerne i de andre huse jeg havde mulighed for at se. Det var langt fra alle der havde ligeså mange bekvemmeligheder som den første familie. Det var mærkeligt at der var så stor forskel på deres hjem. Men det handler vel om de hurtige penge og at vise sig lidt over for andre. Der var også flere bygninger der var smukt udsmykket og med flot hegn udenom forneden men anden etage bare var nogle mursten der ligesom aldrig blev til mere.
Det handler vel om at bruge pengene når de er der og vise at man bare er en lille smule bedre end de andre.

 - Signe B

Ingen kommentarer:

Send en kommentar