En gruppe på fem elever hopper ind i en sporvogn. Langsomt glider vi ud af byen. Ud mod de høje huse. På stationen Silberhöne stiger vi af og kigger os først lidt omkring på pladsen der fører op til togstationen. Bydelens midtpunkt. Vi skal uddele spørgeskemaer og ikke alle er lige fornøjede om opgaven. Folk stirrer mærkeligt på en når man går forbi dem. Spørger man dem, om de vil udfylde skemaet, vrisser de af en og tager endnu et skridt ind i deres tomme liv. Intet nyt og, for os at se, ikke meget håb.
En mand står og lader tiden drive væk med en smøg. Han lader mobilens skarpe lyd fylde pladsen, han befinder sig på, i form af en rapsang. Uden for megen tøven spørger vi ham om han vil udfylde skemaet. Inden han når at svare står han med papiret i hånden. Han skriver færdigt helt synkront som sangen spilles færdig. Han takkes og vi retter blikket mod togstationen.
Vi går væk fra pladsen og togstationen, dermed drukkenboltene, for i stedet at rette blikket med Østtysklands Netto. Den hedder Netto, men i stedet for den fine sorte hund pryder ordet 'discount' det nikotingule skilt. På skemaet er der en rubrik, hvor folk skal krydse af hvilken aldersgruppe de tilhører. Størstedelen af folk, der er på gaden ved 11-12 tiden, krydser af i feltet 50+.
Et spørgsmål lyder sig om de savner DDR i så fald at de er over 50 år. Det er ikke mange, af dem der har oplevet det, der ikke savner det. Arbejde til alle slår kegler i bydelen Südstadt!
- Asger Olsson
Ingen kommentarer:
Send en kommentar