Om os

vi er 10. årgang fra Den alternative Skole, som har sat sig for at arbejde med minoriteter og mindretal i Europa. Her er en levende rejseblog, der løbende vil blive opdateret med alt lige fra film, billeder, radiooptagelser og oplevelser fra vores ture. VELBEKOMME!

onsdag den 13. april 2011

Ohrid - en by fra antikken

Omkring 2-3 timer efter afrejsen fra hotellet stiger vi ud af bussen ved søen Ohrid. Det er en af de største søer i Makedonien og den ligger tilmed i den største nationalpark. Søen klippes over af grænsen mellem Makedonien og Albanien. Først ligger vi besøg på et fornemt kloster, hvor en skægget munk tager imod os og viser os rundt i det lille kloster. Det oprindelige kloster blev bygget i 800-tallet. I det kloster blev alfabetet, som senere blev kaldt det glagolitiske alfabet, skabt. Det blev anvendt fra år 800-1200. Sideløbende blev det brugt med det kyrilliske alfabet. Alfabetet består af 44 tegn.

Her ses Zar Klemens af Ohrid


Senere hoppede vi ombord på to både, som vi sejlede i op af en dam. En af de damme som giver vand til Ohrid. Vandet kommer oppe fra bjergene og kommer enten ned underjords eller i små åer. Kalk...., der stod og boblede, ledte vandet fra undergrunden op. Vandet var helt klart og hvis man dykkede med dykkerbriller vil man kunne se omkring 100 meter om sig. Vandet i dammen er altid mellem 8-10 grader. Det gælder dog ikke i den store del af søen. Bådsmændende gik meget op i at holde vandet rent - af netop samme årsag sejlede vi af mandkraft. Eller det gjorde bådsmændende. Vi sad blot og nød naturen og de fantastiske lyde fra fugle og åreslag i vandet. 

Senere tog vi til byen Ohrid hvor vi skulle spise mad og se byen. Turismen foldede sine hænder om os og da vi gik ned af strandpromenaden vidste vi ikke om vi havde stået i selv samme by før, selvom ingen havde det. Efter vi havde spist drog jeg, vores tre lærere og vores tolk Enver op til Zar Samuels borg. 

Op, op og atter op indtil vi til sidst lod os gå igennem den mægtige port, der gemte den oprindelige Ohrid i sig. Byen var dog moderniseret og renoveret en del, men ikke alt var revet ned. Straks faldt det os i øjnene, at det var en by der var opstået under det romerske rige. Amfiteateret, som lå midt i det der ligner Makedoniens overklassekvarter, gav os de første tanker om en romersk by. 

Langsomt gled vi ud af turistidyllen og ind i det lidt ældre og slidte billede byen også besad. Endnu en skægget mand rammer vores vej og vi finder senere ud af, at han er præst i kirken lige overfor. Kirken lå med en fantastisk udsigt ud over den store klare sø. Han fortalte, at der havde ligget en kirke førhen, som var bygget af de kristne. Senere, under Osmannerriget, blev der bygget en moske og nu igen en ortodoks kirke som blev grundlagt for godt 10 år siden. 

Hvad han ikke fortalte var, at der førhen havde ligget en romersk landsby - altså tilsvarende der grundlagde hele byen. De byggede på deres vej fra Albanien til Konstantinopel, nu Istanbul, kaldet Via Ignacia. Borgen, som faktisk var det egentlige mål, var desværre ikke åben, men udefra kunne vi konstatere at den var bygget i omkring år 1000 til Zar Samuel. 14 år efter døde han. Nogle af de materialer, muren var gjort af, kunne afsløre teorien.  

Efter vi, i 9. klasse var i Sevilla og så Italica, som var den første romerske by uden for emperiet, kunne vi se mange sammenligninger mellem antikkens Ohrid og Italica.

Vejret var bestemt ikke på vores side, men at landskabet, mens vi sad i bussen på vej hjem, blev dækket af sne, kom bestemt som en overraskelse.


 - Asger Olsson

Ingen kommentarer:

Send en kommentar